Matswani 2011

                                                                                                                                       Siden er under udarbejdelse

                                               Som kompensation for den elendige jagtrejse til Canada  i maj måned og for, ligesom at genvinde lysten til -og interessen for at gå på jagt, besluttede Annie og jeg at købe en 8 dages jagtrejse til Matswani i Sydafrika. Vi havde fra flere sider hørt at netop denne jagtlodge og jagten dette sted skulle være fremragende. At så prisen udgjorde mindre end halvdelen af hvad de store jagtrejseudbydere kunne tilbyde, kunne kun være til vores fordel.

Afrejsen fandt sted den 5. oktober fra Kastrup. Vi skulle sammen med 6 andre danske jægere flyve med Iberia til Johannesburg via Madrid. Turen forløb, bortset fra det sædvanlige besvær i Kastrup med indskrivning af våben, uden problemer. Næste formiddag landede vi i Johannesburg hvor, flere repræsentanter fra Matswani stod klar til at hjælpe os med indklaring af vores våben etc. Da alle havde fået deres lokale våben -og jagttilladelse hos politiet, fortsatte vi ud til en mindre bus hvor vi alle blev seated. Bagagen blev stuvet i en anhænger som var koblet bag på bussen.

Efter nogle timers kørsel, incl. et par tisse/spise-stop, ankom vi til Matswani. Familievis, blev vi indlogeret i hver sin meget lækre hytte på Safari Lodge. Personalet stod klar til at fordele bagagen i de dedikerede hytter. Jeg må sige, at det er den lækreste og mest velfungerende lodge som Annie og jeg nogensinde har boet på og det gælder for så vidt også for hoteller som vi, igennem tiden har frekventeret. De enkelte "chalets" som hytter kaldes på de kanter var af ypperste standard.

                                                                            Dette flotte skilt var monteret ved indgangsdøren til vor hytte

Efter at vi havde pakket ud og taget et bad, blev der kaldt til mønstring i lodgens museum. I museets kælder var der en vinkælder med de bedste sydafrikanske vine. Først på aftenen ankom de PHer som skulle tage sig af de enkelte jægere. Efter en drink i museets bar, blev alle bænket ved et langbord, hvor vi indtog vores første aftensmåltid. Middagen som bestod af 3 retter, var særdeles fremragende og det skulle vise sig at, denne standard blev bibeholdt ved alle de efterfølgende aftens -og morgenmåltider. Under middagen blev de enkelte PHer præsenteret og chefPhen Herman fordelte de enkelte PHer til jægerne afhængig af hvad de enkelte jægere ønskede at jage.

På grund af mine ønsker om at jage en Mountain Reedbook og en Klipspringer blev Annie og jeg tildelt PHen Bossie som var ekspert i lige netop disse dyr -og hvor de fandtes. Efter en meget hyggelig aften, gik vi til køjs med forventningen om at vi næste dag skulle ud på en spændende jagt i bjergene. På grund af vanskelighederne med at jage i bjergene, havde Bossie besluttet at starte jagten med at jage en Reedbook.

 

                                                                                  Min flotte Mountain Reedbook som blev opmålt til 16,25 points

                                                                       Fremragende 3 retters menu og hygge afsluttede dagens oplevelser

                                                                           Annies længe ønskede Impala som blev opmålt til 58 points.

                                                                                    Pool / bar-området på den fantastisk lækre lodge

                                                                               Sengen i vor hytte. Se det var noget helt andet end teltet i Canada

                                                                                        Min gamle Nyala som blev opmålt til 72 points

                                                                                  Den meget smukke Sable fotograferet fra lodgens pool-område

                                                                                                     Alle de stolte jægere på trofæparaden